Folkeaksjonen mot EU-medlemskap |
|
RELEVANTE LENKER: Norges Grunnlov 1814: Straffeloven: Europabevegelsen's
beretning 1969-70 Makten deler neppe sine planer med utenforstående,
og setter et "paranoya stempel" på sine motstandere,
jfr Synnøve Taftø. |
Norge under administrasjon. Våre politikeres "bidrag" har ført til at Norge i h.h.t. Grunnloven må legges under administrasjon. I følge §1 og 112 har de brutt grunnlovens prinsipper. Stortinget og Regjeringen er tvunget til å gå av. Kommentarer til den norske grundlov.
§1. Kongeriget Norge er et frit, selvstendigt, udeleligt og uafhændeligt Rige. Dets Regjeringsform er indskrænket og arvelig monarkisk. 'Selvstændig' betyder 'uafhængig af andre'. Ved EU medlemsskab gør man sig afhængige af andre. Formålet med EU er jo netop at skabe denne afhængighed, at alle skal stå for det samme. EU medlemsskab er med andre ord imod grundlovens § 1.
§ 11. ....Kongen maa ikke modtage nogen anden Krone eller Regjering uden Storthingets Samtykke, hvortil to Trediedele af Stemmerne udfordres. Kongen må ikke gøre sig til regent over noget andet land, uden Storthingets samtykke. Norge kan derfor aldrig blive lovgivende for andre områder, end Norge. De vil altså ikke kunne indgå i den lovgivende forsamling i Bruxelles. EU tilhængernes påståede indflydelse udebliver altså. Med mindre, selvfølgellig, at Storthinget anerkender dette, men vil restern af EU anerkende den norske konge som deres højeste myndighed?
§ 49. Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaar af to Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing § 50. Stemmeberettigede ved Storthingsvalg ere de norske Borgere, Mænd og Kvinder, som senest i det Aar, Valgthinget holdes, have fyldt 18 Aar. § 61. Ingen kan vælges til Repræsentant uden at være Stemmeberettiget. D. v. s. At og kun Storthinget kan lovgive for Norge og at repræsentanter i Storthinget skal være norske borgere. Det pensles yderligere ud i § 67. De paa forestaaende Maade valgte Repræsentanter udgjøre Kongeriget Norges Storthing samt i § 75. Det tilkommer Storthinget:
o. s. v., hvor Storthingets kompetence altså udspecificeres. Intet sted gives andre denne kompetence, ej heller EU. §§ 76 - 79 udspecificerer, hvordan norske love skal laves. Jeg ser det ingen steder nævnt, at EU skulle kunne komme ind i processen. I den henretning er især § 76 interessant: Enhver Lov skal først foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad Det er med andre ord ikke EU, der på nogen måde skal foreslå Norges love. Ligeledes vil § 81 ikke kunne overholdes, hvis en lov stammer fra EU, idet den ikke udstedes i kongens navn og heller ikke er Storthingets beslutning. § 81. Alle Love (de i § 79 undtagne) udfærdiges i Kongens Navn, under Norges Riges Segl, og i følgende Udtryk: " Vi N.N. gjøre vitterligt: at Os er bleven forelagt Storthingets Beslutning, af Dato saalydende: (her følger Beslutningen). Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte samme som Lov, under Vor Haand og Rigets Segl. "
Så vidt jeg kan se, så indeholder den norske grundlov intet
Uden adgang til repræsentation i EU vil et medlemsskab kun være afgivelse af suverænitet i strid med § 1. Og selv opnåelse af dele af andre landes suverænitet ændrer ikke, at afgivelsen af norsk suverænitet er i strid med § 1. §1 omhandler nemlig kun afgivelse af suverænitet, ikke udveksling af suverænitet. Grundloven skal med andre ord ændres for at kunne komme i overensstemmelse med et EU medlemsskab. Hvis grundloven af nævnte grunde ønskes ændret, så hold følgende passus fra § 112 in mente. § 112. .... Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men alene angaa Modifikationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Konstitutions Aand, og bør to Trediedele af Storthinget være enige i saadan Forandring. ...... Så vidt jeg kan se, så er det grundlovens ånd, at norske
forhold er den norske befolknings ansvar, og at dette ikke kan uddelegeres
til andre fora. Derfor vil grundloven aldrig kunne ændres til at
omfatte indlemmelse i EU. § 83. Den som retsstridig søger at bevirke eller at medvirke til, at Norge eller nogen Del af Riget bringes under
fremmed Herredømme eller indlemmes i anden Stat,
eller at nogen Del af
Riget løsrives, straffes med Hefte i mindst
8 Aar eller med Fængsel fra 8 Aar indtil
21 år. Selv om kuppmakere prøver å skjule sine spor ved
å slette/endre/ oppheve lover og forordninger fra før statskuppet, så
er dette UGYLDIG- fordi det er et statskupp i bunnen. Så kuppmakerne
skal fjernes av folket, som de brøt tillitten til. Hovedsiden Europabevegelsen's beretning 1969-70 Verdensordenen Grunnlovens §§ 1, 112 og Straffelovens § 83 Folkeaksjonen mot EU-medlemskap Siden ble sist oppdatert 21. Mars 2004 13:03:35 PM http:/www./landsforræderi.no |
||||||